Med denne hjertesti kan du komme helt tæt på naturen og dyrelivet, selvom du befinder dig i byen.
Frederiksberg Kommunes Naturvejledere har nemlig i samarbejde med foreningen Mænds Mødesteder bygget fuglekasser, insekthoteller med mere, som du kan nyde langs ruten. Ved hver naturpunkt findes der skilte, hvor du kan læse mere om dyrelivet.
Der er mulighed for at sidde ned på bænke undervejs, ligesom der også er toiletfaciliteter. Ruten går blandt andet forbi Frederiksberg Sundhedscenter, Flintholm Svømmehal og Grøndal Station.
Hver tirsdag klokken 10.00-11.00 kan du gå på hjertestien sammen med andre. Du skal bare møde op i Kedelhallen på Nyelandsvej 75A. Tilmelding er ikke nødvendig. Bagefter er der mulighed for socialt samvær.
Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Frederiksberg.