Ruten tager udgangspunkt i Bjerndrup Bypark og følger mindre stier, markveje og asfalterede veje. Ruten er i forholdsvis jævnt og fladt terræn.
Stien har startsted i den flotte og nyanlagte Bjerndrup Bypark, med sø, træer, shelters og Minigolfbane. Den følger et naturskønt område og marker langs med Bjerndrup Mølleå. Bjerndrup Mølleå krydses inden turen går tilbage mod Bjerndrup Bypark af mindre asfaltveje, afslutningsvis går man gennem en del af landsbyen Bjerndrup fra nord.