Vore 3 Hjertestier er en del af BMI Bjergby-Mygdal Aktivitetspark.
Den korte rute (grøn) tager dig med forbi vores hundeskov og vores aktivitetsplads. Ruten fortsætter rundt træningsbanerne og løber ned langs et naturbeskyttet engstykke.
Den mellemlange rute (rød) starter som den korte, hvorefter den snor sig gennem et træbælte langs stadion. Herefter kommer du forbi børnehaven, inden du igen bliver ført gennem et træbælte og videre op mod skole og hal.
Den lange rute (beige) starter som den mellemlange, hvorefter du bliver taget rundt i Bjergby. Først bliver du ledt under vejen og hen til Bysøen. Du begiver dig rundt om søen på en lille sti og bliver ført videre op mod fremtidens villavej. Hernæst fortsætter du op mod udsigtspunktet, hvor du kan se udover det betagende landskab. Du går derefter videre ned mod byens stisystem. Efter få meter på stien, bliver du ledt langs mountainbikebanen og ned i et engstykke. Til sidst bliver du guidet op på fortovet, forbi Brugsen og tilbage til hallen.
Hjertestien er lavet i samarbejde med Bjergby-Mygdal Idrætsforening.
Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte Hjerteforeningen Hjørring