Hjertestien går langs Egå Engsø med en smuk natur og et rigt fugleliv. Der er både legeplads, træningsredskaber, bålplads og pavillon ved stien.
Stien er velegnet til picnic, og da terrænet er fladt, er den også egnet til barnevogne og kørestole.
Gangbesværede, og alle andre, har mulighed for at tage en pause på bænke langs ruten.
Stien er velegnet til gang, løb og cykling – og den kan benyttes hele året.
Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Aarhus.