Grenaa Hjertesti løber langs med åen. Der er adgang til toilet undervejs og mulighed for at sidde, da der bl.a. er bænke på ruten.
På ruten er der et rigt fugleliv og hunde må gå uden snor. Stien kan bruges hele året, da den bliver ryddet for sne om vinteren.
Hjertestien er egnet til løb, cykling, picnic, barne- og klapvogne, kørestole, rollatorer og gangbesværede.
Undervejs på ruten er der opsat kilometerskilte, så man kan gøre turen kortere, såfremt man ønsker det.
Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Syddjurs.