Stien 3 km lang og den er egnet til både en gå-, løbe og cykeltur, som fører igennem spændende og historiske steder i Hedehusene. Eksempelvis går den igennem det gamle forretnings- og mejeriområde syd for Hovedgaden.
Stien går også forbi arbejderboligerne omkring og på Barfredsvej. Boligerne blev bygget af arbejderne på Teglværket, og selvfølgelig af sten fra værket.
På stien kørte der i tidligere tider tipvogne med materialer fra de store grusgrave, der nu er blevet til Hedeland. Materialerne skulle til teglværket.
Endelig fører stien igennem industriområdet, hvor der har været mange forskellige mindre håndværk og industri, bl.a. en dukkefabrik.
Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Høje-Taastrup.