Stien går igennem skov og langs sø. Den løber i et kuperet terræn, hvor der er bålplads og mulighed for at sidde ned på diverse bænke. Der er også borde og gode muligheder for at holde picnic i skoven.
Området har et rigt fugleliv, og hunde må gå uden snor. Der er ingen toiletter eller mulighed for forplejning – dog er der en benzintank ved den nordlige ende af skoven.
Der er en togstation ved den østlige ende af skoven.
Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Hillerød.