Stien går gennem skov og langs sø. Der er rigt fugleliv og mulighed for at sidde ned på diverse bænke undervejs. Hjertestien er egnet til både picnic, cykling, løb, barne-/klapvogne, rullestole og gangbesværede.

Turen omkring søen er på ca. 9,6 kilometer. Tuel Sø er en af de tre søer, der omkranser Sorø By. De øvrige er Sorø Sø og Pedersborg Sø. Tuel Sø har et areal på ca. 192 ha. vandoverflade og er dermed den næststørste af de tre søer. Søen er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi, der er en privatejet erhvervsdrivende fond.

Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Sorø.