Stien går gennem skov, kuperet terræn og langs sø. Der er rigt fugleliv undervejs.
Hjertestien er egnet til både picnic, cykling, løb, barne-/klapvogne, rullestole og gangbesværede.
Hjertestien har 2 rundstrækninger på 1,8 km og 3,3 km, som er forbundet ved et asfalteret stykke af vejen: Vollerup Overdrev. Hvis man går begge ruter, bliver det 5,8 km. Startstedet er p-pladsen ved T-krydset: Vollerupvej/Vollerup Overdrev, som er vist på kortet. Man kan dog også komme ind på hjertestien fra de tre andre p-pladser, som ligger langs ruten. Ruten går langs Kirkebjerg Sø med mange forskellige fugle, og man kan møde råvildt og kronvildt overalt. Midt i området er en lejrplads med shelter og bålplads.
Vollerup Skov dækker 207 ha. (1 ha. er 10.000 kvm).
Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Kalundborg.