Hjertestien i Blovstrød giver dig mulighed for at gå flere forskelige ruter. Alle ruterne udgår fra Blovstrød Hallen og derefter ad Øster Teglværksvej til Blovstrød Teglværksvej, hvor der er 2 veje at gå.
- Den ene rute er ruten lige ud ad Østre Teglværksvej, forbi de resterende smukke bygninger fra Blovstrød Teglværk, under S-banen, og dernæst i kanten af Kattehale Mose og forbi Allerød Sø, til undergangen under S-banen (følg skiltene), som vi igen går under og forbi XL-byg, hvor Allerød Teglværk tidligere lå, dernæst ad Teglhaven og Sortemosevej tilbage til Blovstrød Hallen. Denne rute er i alt ca. 3,4 km.
- Drejer man af fra Østre Teglværksvej til højre ad Blovstrød Teglværksvej til baneoverskæringen ved Storkeved baneoverskæringen, hvor der drejes til venstre langs togsporene mod Blovstrød Banen. Blovstrød Banen anvender rester af spor og materiel fra teglværks driften, og er en populær attraktion om sommeren, og en togtur kan kombineres med en vandretur på hjertestien. Køreplan for Blovstrød Banen ses på http://blovstrodbanen.dk/banen/. Blovstrød Banen – Dansk Jernbane-klub har til huse på rester af Blovstrød Teglværk. Inden man når banens stoppested krydser hjertestien banen til højre og går igennem Kattehale Mose, følg skiltene langs S-banen og under den frem til stien ved Allerød Sø.
- Går man nu til højre følger hjertestien til højre den først nævnte sti tilbage forbi XL-byg til Blovstrød Hallen er turens længe ca. 3,5 km.
- Går man derimod til venstre og går imod den først nævnte hjertesti til venstre forbi Blovstrød Teglværk tilbage til Blovstrød Hallen er turens længde ca. 3,3 km.
Området bærer tydelige præg efter den aktive teglværksperiode, hvor Blovstrød Teglværk fra 1860 til 1982var et af Nordeuropas største teglværker, og bl.a. er Grundtvigs Kirken bygget af sten fra Blovstrød Teglværk.
Langs hjertestien ved Allerød Sø og Kattehale Mose er der ud over rige minder fra den aktive teglværksperiode som rester af spor og udgravninger, nu et rigt og varieret Dyre-og planteliv, da området nu lever på naturens betingelser.
Ruten kan bruges med barnevogn, men er ikke egnet til kørestol.
Kortet illustrerer kun den lange rute. Det fylde kort med den korte rute kan ses i folderen.