Der er start ved Aktivitetscentret/Alhuset i Kjellerup, og stien følger samme rute, stort set, som Det Grønne Løb. Det vil sige, hen over Torvet, ned ad Østergade, op ad Kirkebakken, ned i Krabbes Grønne Ring på toppen. Herfra ad stien over Tange Å, videre op af nogle trapper til Halvmånen. Ned af trapper igen og over Dæmningen og videre herfra over Nørregade, hvor man følger ringen langs med Fredensgade. Turen går videre over Vestervang og langs sygehusbækken hen til Spejderhuset. Så går man videre ad Skolevangen og Skolegade til Alhuset.

Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Silkeborg.