Hjertestien er etableret i samarbejde mellem Hjerteforeningen og Ikast-Brande Kommune.

Stien går igennem mange forskellige typer af natur, og det er intentionen, at stien skal gøre brugerne opmærksomme på de smukke naturområder og samtidig skabe mulighed for gå-, løbe- og cykelture.

Hjertestien skaber forbindelse mellem land og by, og giver brugerne mulighed for at bevæge sig ud på ruten direkte fra byen. Det er muligt at forlænge eller afkorte turen.

Der er opsat informationstavler om områdets historie, natur og geologi.

Området har et rigt fugleliv, og stien er egnet til både picnic, løb, barnevogne, kørestole og gangbesværede. Stien kan benyttes hele året.

Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Ikast-Brande.