Horne Vikingesti er et stisystem bestående af befæstede stier i skov og på mark samt en trampesti på engarealer langs bækken, Vikingelunden byder på bl.a. legeplads, toilet, grillhytte og shelters ved sø. Stien på engen er en trampesti med et forløb, som byder på vandring i naturskønne omgivelser ved bæk og skov. Der vil være pasager over bækken og forbi en hjortefarm, og man kommer forbi stedet, hvor en vikingesølvskat er fundet. Stisystemet gør det muligt at variere sin tur i længder og oplevelser, og det er muligt at have hund med på en del af stierne.
Den Grønne sti er med kørefast underlag(stenmel). Der er flere steder på ruten (både grøn og rød), hvor dyrelåger skal passeres.
Rød rute er en trampesti, men deler også forløb med Grøn.