Skærum Sogneforening & Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Hjerteforeningen Frederikshavn anlagt en Hjertesti. Ruten er 5,5 km, vi har også en kortere tur på 3,5 km. Ruterne er skiltet med Hjertesti-logoet.
Her ved Skærum i bakkerne ligger en smuk hjertesti der går igennem et kuperet men let tilgængeligt landskab, med både skov og udsigter. Du kommer forbi helligkilde, fredede bakker, dybe skove og oplever en stilhed i naturen og ikke mindst udsigter uanset hvilken vej du tager. Der er mulighed for at tage genvej, hvis du ikke kan gå hele turen. Ved aktivitetshuset findes hjertestarter. Det er ikke tilladt at parkere på ruten, kun de angivne p-pladser.
Du kan læse mere om lokalforeningen Frederikshavns aktiviteter på deres hjemmeside.